Chang, Iris (1968-2004): Forfatter til bogen ’Nanjing Massakren’ (København 2008) om de japanske krigsforbrydelser i forbindelse med Nanjing-massakren i 1937.
Chen Yun (1905-1993): Chen Yun var af Deng Xiaopings vigtigste rådgivere omkring økonomiske forhold. Chen Yun var dog uenig med Deng Xiaoping om, hvor vidtgående de markedsøkonomiske reformer af den kinesiske planøkonomi skulle være. I denne forbindelse ”opfandt” han sammenligningen mellem den kinesiske økonomi og en fugl i et bur.
Cixi (1835-1908): Cixi blev kendt under navnet ”enkekejserinden”, idet hun kom til magten som regent på vegne af sin søn, der blev udråbt til kejser i en alder af 6 år. I 41 år frem til sin død havde hun overordentlig stor indflydelse i Kina. Dette gjaldt også under den sidste kejser, Puyi, der kom til magten kun 3 år gammel.
Dalai Lama / Tenzin Gyatso (f. 1935): Dalai Lama er tibetanernes politiske og åndelige overhoved. Dalai Lama betyder ’visdommens ocean’ og er nærmest en titel. Den nuværende Dalai Lama hedder Tenzin Gyatso. Han blev som 2-årig genkendt som reinkarnation af den tidligere Dalai Lama. Få år herefter påbegyndte han sine religiøse studier med henblik på at overtage ansvaret som Dalai Lama. I 1950 blev han reelt tibetanernes leder. I 1959 måtte han flygte til Indien pga. den kinesiske invasion af landet. Dalai Lama / Tenzin Gyatso modtog i 1989 Nobels Fredspris.
Deng Xiaoping (1904-1997): Deng Xiaoping blev medlem af kommunistpartiet allerede i 1920’erne. Han var i lighed med Mao Zedong veteran fra Den lange March. Efter Det store spring Fremad fik han stor indflydelse på kinesisk politik i forbindelse med genopretningspolitikken. Under kulturrevolutionen oplevede Deng at blive fjernet fra alle sine poster i kommunistpartiet. I slutningen af 1970’erne var han en af hovedarkitekterne bag De fire Moderniseringer, men han blev atter udrenset i 1976. Denne gang af Hu Yaobang. I 1978 kom han stærkt tilbage i kinesisk politik, hvorefter han igangsatte sit reformprogram. I 1989 stod han bag undertrykkelsen af studenterdemonstrationerne på Den himmelske freds Plads i Beijing. I 1992 satte han atter gang i de økonomiske reformer efter massakren på Den himmelske freds Plads. Det skete i forbindelse med ”rejsen mod syd”. Han bevarede et fast greb om magten helt frem til sin død. Dog havde han inden sin død sikret, at arvefølgen var i orden, således at reformpolitikken ville fortsætte.
Chen Yun (1905-1993): Chen Yun var af Deng Xiaopings vigtigste rådgivere omkring økonomiske forhold. Chen Yun var dog uenig med Deng Xiaoping om, hvor vidtgående de markedsøkonomiske reformer af den kinesiske planøkonomi skulle være. I denne forbindelse ”opfandt” han sammenligningen mellem den kinesiske økonomi og en fugl i et bur.
Cixi (1835-1908): Cixi blev kendt under navnet ”enkekejserinden”, idet hun kom til magten som regent på vegne af sin søn, der blev udråbt til kejser i en alder af 6 år. I 41 år frem til sin død havde hun overordentlig stor indflydelse i Kina. Dette gjaldt også under den sidste kejser, Puyi, der kom til magten kun 3 år gammel.
Dalai Lama / Tenzin Gyatso (f. 1935): Dalai Lama er tibetanernes politiske og åndelige overhoved. Dalai Lama betyder ’visdommens ocean’ og er nærmest en titel. Den nuværende Dalai Lama hedder Tenzin Gyatso. Han blev som 2-årig genkendt som reinkarnation af den tidligere Dalai Lama. Få år herefter påbegyndte han sine religiøse studier med henblik på at overtage ansvaret som Dalai Lama. I 1950 blev han reelt tibetanernes leder. I 1959 måtte han flygte til Indien pga. den kinesiske invasion af landet. Dalai Lama / Tenzin Gyatso modtog i 1989 Nobels Fredspris.
Deng Xiaoping (1904-1997): Deng Xiaoping blev medlem af kommunistpartiet allerede i 1920’erne. Han var i lighed med Mao Zedong veteran fra Den lange March. Efter Det store spring Fremad fik han stor indflydelse på kinesisk politik i forbindelse med genopretningspolitikken. Under kulturrevolutionen oplevede Deng at blive fjernet fra alle sine poster i kommunistpartiet. I slutningen af 1970’erne var han en af hovedarkitekterne bag De fire Moderniseringer, men han blev atter udrenset i 1976. Denne gang af Hu Yaobang. I 1978 kom han stærkt tilbage i kinesisk politik, hvorefter han igangsatte sit reformprogram. I 1989 stod han bag undertrykkelsen af studenterdemonstrationerne på Den himmelske freds Plads i Beijing. I 1992 satte han atter gang i de økonomiske reformer efter massakren på Den himmelske freds Plads. Det skete i forbindelse med ”rejsen mod syd”. Han bevarede et fast greb om magten helt frem til sin død. Dog havde han inden sin død sikret, at arvefølgen var i orden, således at reformpolitikken ville fortsætte.
