Gorbatjov, Mikhail (f. 1931): Mikhail Gorbatjov var Sovjetunionens leder fra 1985 til 1991. Efter magtovertagelsen igangsatte Gorbatjov et økonomisk og politisk reformprogram, der under hovedoverskrifterne ’glasnost’ (åbenhed) og ’perestrojka’ (omstrukturering) skulle modernisere det sovjetiske samfund. I Kina blev han i forbindelse med oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989 set som den person, der kunne bringe reformer til Kina. Gorbatjov modtog i 1990 Nobels Fredspris
Hu Yaobang (1915-1989): Hu Yaobang blev under kulturrevolutionen udrenset som ”højreafviger”. Han kom atter ind i kinesisk politik under Deng Xiaoping, hvor han blev partileder. I 1987 blev han atter afsat, idet han blev beskyldt for ikke at have skredet hårdt nok ind overfor studenterdemonstrationerne i 1986. Hans død var med til at starte studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Hu Jintao (f. 1942): Hu Jintao blev født i Anhui-provinsen (uofficielt siges det, at han er født i Shanghai). Han blev i 1965 medlem af Kinas Kommunistiske Parti. Han er uddannet ingeniør fra Beijings Qinghua Universitet. Under kulturrevolutionen blev han beskyldt for at være ’for individualistisk’. Derfor måtte han nødtvunget forlade Beijing ’til fordel for’ Gansu (i det nordvestlige Kina). Efter kulturrevolutionen startede hans politiske karriere. I 1982 blev han valgt ind i kommunistpartiets centralkomite. I 1989 fik han den vanskelige opgave som guvernør for Zizang (Tibet), hvor han med hårde midler bekæmpede den tibetanske opstand. Fra starten af 1990erne fik han for alvor topposter i kommunistpartiet. Dette kronedes med, at han i 2002 blev kommunistpartiets generalsekretær og året efter tillige præsident.
Hua Guofeng (1921-2008): Hua Guofeng kom til magten efter Mao Zedongs død i 1976, idet Mao efter sigende skulle have peget på ham som sin efterfølger i sit politiske testamente. Efter magtovertagelsen gjorde han op med såvel 4.banden som Deng Xiaoping. – Allerede i 1978 måtte han dog reelt overgive magten i kommunistpartiet til Deng. Han fortsatte dog sit politiske arbejde i kommunistpartiets ledelse frem til 2002.
Jiang Jieshi (1888-1975): Jiang Jieshi kom til magten i Kina efter Sun Yat-sens død som leder af Guomingdang. Jiang forsøgte i 1927 i Shanghai at udrydde kommunistpartiet. Denne hændelse er beskrevet af den franske forfatter André Malraux i romanen ”menneskets lod” Da dette ikke lykkedes, samarbejdede han i 1937-45 med kommunisterne mod den japanske besættelsesmagt. Efter borgerkrigens afslutning flygtede han i 1949 til Taiwan, hvor han var præsident til sin død. Han omtales mange steder under navnet Chiang Kai-shek.
Jiang Qing (1914-1991): Jiang Qing var Maos kone og leder af den såkaldte firebande. Hun blev udrenset af Hua Guofeng og ved en retssag idømt dødsstraf. Dødsstraffen blev sidenhen ændret til livsvarigt fængsel (afsonet som husarrest). Hun begik i 1991 selvmord.
Jiang Zemin (f. 1926): Jiang Zemin var oprindelig borgmester og partileder i Shanghai. Efter 1989 blev han af Deng Xiaoping udnævnt til sin efterfølger. Det skete, da han overtog posten som generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti. I 1993 blev han ligeledes udnævnt til posten som Kinas præsident. Jiang Zemin trådte i 2002 tilbage som generalsekretær for kommunistpartiet. Året efter trådte han tillige tilbage som Kinas præsident.
Hu Yaobang (1915-1989): Hu Yaobang blev under kulturrevolutionen udrenset som ”højreafviger”. Han kom atter ind i kinesisk politik under Deng Xiaoping, hvor han blev partileder. I 1987 blev han atter afsat, idet han blev beskyldt for ikke at have skredet hårdt nok ind overfor studenterdemonstrationerne i 1986. Hans død var med til at starte studenterdemonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Hu Jintao (f. 1942): Hu Jintao blev født i Anhui-provinsen (uofficielt siges det, at han er født i Shanghai). Han blev i 1965 medlem af Kinas Kommunistiske Parti. Han er uddannet ingeniør fra Beijings Qinghua Universitet. Under kulturrevolutionen blev han beskyldt for at være ’for individualistisk’. Derfor måtte han nødtvunget forlade Beijing ’til fordel for’ Gansu (i det nordvestlige Kina). Efter kulturrevolutionen startede hans politiske karriere. I 1982 blev han valgt ind i kommunistpartiets centralkomite. I 1989 fik han den vanskelige opgave som guvernør for Zizang (Tibet), hvor han med hårde midler bekæmpede den tibetanske opstand. Fra starten af 1990erne fik han for alvor topposter i kommunistpartiet. Dette kronedes med, at han i 2002 blev kommunistpartiets generalsekretær og året efter tillige præsident.
Hua Guofeng (1921-2008): Hua Guofeng kom til magten efter Mao Zedongs død i 1976, idet Mao efter sigende skulle have peget på ham som sin efterfølger i sit politiske testamente. Efter magtovertagelsen gjorde han op med såvel 4.banden som Deng Xiaoping. – Allerede i 1978 måtte han dog reelt overgive magten i kommunistpartiet til Deng. Han fortsatte dog sit politiske arbejde i kommunistpartiets ledelse frem til 2002.
Jiang Jieshi (1888-1975): Jiang Jieshi kom til magten i Kina efter Sun Yat-sens død som leder af Guomingdang. Jiang forsøgte i 1927 i Shanghai at udrydde kommunistpartiet. Denne hændelse er beskrevet af den franske forfatter André Malraux i romanen ”menneskets lod” Da dette ikke lykkedes, samarbejdede han i 1937-45 med kommunisterne mod den japanske besættelsesmagt. Efter borgerkrigens afslutning flygtede han i 1949 til Taiwan, hvor han var præsident til sin død. Han omtales mange steder under navnet Chiang Kai-shek.
Jiang Qing (1914-1991): Jiang Qing var Maos kone og leder af den såkaldte firebande. Hun blev udrenset af Hua Guofeng og ved en retssag idømt dødsstraf. Dødsstraffen blev sidenhen ændret til livsvarigt fængsel (afsonet som husarrest). Hun begik i 1991 selvmord.
Jiang Zemin (f. 1926): Jiang Zemin var oprindelig borgmester og partileder i Shanghai. Efter 1989 blev han af Deng Xiaoping udnævnt til sin efterfølger. Det skete, da han overtog posten som generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti. I 1993 blev han ligeledes udnævnt til posten som Kinas præsident. Jiang Zemin trådte i 2002 tilbage som generalsekretær for kommunistpartiet. Året efter trådte han tillige tilbage som Kinas præsident.
