Konfucius: Konfucius levede i det 5 århundrede før vor vores tidsregning. Han var ophavsmand til konfucianismen, der dannede grundlaget for traditionel kinesisk tankegang. Efter kommunisternes magtovertagelse i 1949 tog kommunistpartiet afstand fra konfucianismen. Den blev betegnet som en undertrykkende ideologi. Ikke desto mindre spiller konfucianismen en stor rolle i nutidens kinesiske samfund. I løbet af de sidste 5-10 år er det igen blev ’stuerent’ at beskæftige sig mod konfucianismen.
Laozi: Laozi siges at være født omkrig 604 f.Kr. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt han overhovedet har levet som en historisk person. Ikke desto mindre forbindes den filosofiske retning Daoismen med Laozi.
Lee Teng-Hui (f. 1923): Lee Teng-Hui var Taiwans præsident 1988 til 2000.
Li Hongzhi (f. 1952): Grundlægger og leder af den religiøst inspirerede Falungong-bevægelse.
Li Keqiang (f. 1955): Li Keqiang er uddannet økonom fra Beijing Universitet. Han startede sin politiske karriere i Det Kommunistiske Ungdomsforbund. Siden indtog han bl.a. vigtige poster i Henan-provinsen. Siden 2007 har han tilhørt den absolutte topledelse i Kina. I dag (2010) er han vice-premierminister og regnes som den naturlige afløser til Wen Jiabao.
Li Peng (f. 1928): Li Peng er Zhou Enlais adoptivsøn. Han har under Deng Xiaoping beklædt en række forskellige poster i statsapparatet, bl.a. posten som premierminister 1988-98. I 1998 blev han valgt til den noget mindre indflydelsesrige post som formand for folkekongressen. Li Peng har flere gange vist, at han mener, at enhver udfordring mod kommunistpartiets magt skal bekæmpes med hård hånd. Han havde således en afgørende indflydelse på, at studenterdemonstrationerne i 1989 blev bekæmpet med hjælp fra hæren.
Lin Biao (1908-71): Lin Biao blev under Det store spring Fremad en af Mao Zedongs nærmeste medarbejdere. Han bevarede denne status under kulturrevolutionen. Det siges, at Lin Biao redigerede ”Mao’s lille Røde”, der blev rødgardisternes kampskrift. Han omkom (sandsynligvis) sammen med sin kone og sit barn under et flystyrt på grænsen mellem Kina og Mongoliet. Der er dog en række mystiske omstændigheder forbundet med hændelsen.
Macartney, Gorge [lord] (1737-1806): George Macartney var leder af den britiske delegation, der i 1793 forgæves anmodede Qing-kejseren om rettigheder til at handle i Kina.
Mao Anying (1922-1959): Mao ældste søn. Han blev dræbt under Korea-krigen (1950-1953).
Mao Zedong (1893-1976): Mao Zedong var Folkerepublikken Kinas første leder, og forblev Kinas leder frem til sin død i 1976. Mao var med til at stifte Kinas kommunistiske Parti. Han blev kommunistpartiets leder under Den lange March. - En post han beklædte frem til sin død. Mao nyfortolkede den socialistiske ideologi og skabte på denne måde en ny socialistisk ideologi: Maoismen. Grundideerne i maoismen ses tydeligst i skriftet ”Nyt Demokrati” samt i de begivenheder, der skyllede hen over Kina under Det store spring Fremad og Kulturrevolutionen.
Mencius: Mencius levede samtidig med Konfucius, som han var elev af. Det er fra Mencius, man kender mange af Konfucius’ tanker, idet Konfucius stort set intet nedskrev selv.
Laozi: Laozi siges at være født omkrig 604 f.Kr. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt han overhovedet har levet som en historisk person. Ikke desto mindre forbindes den filosofiske retning Daoismen med Laozi.
Lee Teng-Hui (f. 1923): Lee Teng-Hui var Taiwans præsident 1988 til 2000.
Li Hongzhi (f. 1952): Grundlægger og leder af den religiøst inspirerede Falungong-bevægelse.
Li Keqiang (f. 1955): Li Keqiang er uddannet økonom fra Beijing Universitet. Han startede sin politiske karriere i Det Kommunistiske Ungdomsforbund. Siden indtog han bl.a. vigtige poster i Henan-provinsen. Siden 2007 har han tilhørt den absolutte topledelse i Kina. I dag (2010) er han vice-premierminister og regnes som den naturlige afløser til Wen Jiabao.
Li Peng (f. 1928): Li Peng er Zhou Enlais adoptivsøn. Han har under Deng Xiaoping beklædt en række forskellige poster i statsapparatet, bl.a. posten som premierminister 1988-98. I 1998 blev han valgt til den noget mindre indflydelsesrige post som formand for folkekongressen. Li Peng har flere gange vist, at han mener, at enhver udfordring mod kommunistpartiets magt skal bekæmpes med hård hånd. Han havde således en afgørende indflydelse på, at studenterdemonstrationerne i 1989 blev bekæmpet med hjælp fra hæren.
Lin Biao (1908-71): Lin Biao blev under Det store spring Fremad en af Mao Zedongs nærmeste medarbejdere. Han bevarede denne status under kulturrevolutionen. Det siges, at Lin Biao redigerede ”Mao’s lille Røde”, der blev rødgardisternes kampskrift. Han omkom (sandsynligvis) sammen med sin kone og sit barn under et flystyrt på grænsen mellem Kina og Mongoliet. Der er dog en række mystiske omstændigheder forbundet med hændelsen.
Macartney, Gorge [lord] (1737-1806): George Macartney var leder af den britiske delegation, der i 1793 forgæves anmodede Qing-kejseren om rettigheder til at handle i Kina.
Mao Anying (1922-1959): Mao ældste søn. Han blev dræbt under Korea-krigen (1950-1953).
Mao Zedong (1893-1976): Mao Zedong var Folkerepublikken Kinas første leder, og forblev Kinas leder frem til sin død i 1976. Mao var med til at stifte Kinas kommunistiske Parti. Han blev kommunistpartiets leder under Den lange March. - En post han beklædte frem til sin død. Mao nyfortolkede den socialistiske ideologi og skabte på denne måde en ny socialistisk ideologi: Maoismen. Grundideerne i maoismen ses tydeligst i skriftet ”Nyt Demokrati” samt i de begivenheder, der skyllede hen over Kina under Det store spring Fremad og Kulturrevolutionen.
Mencius: Mencius levede samtidig med Konfucius, som han var elev af. Det er fra Mencius, man kender mange af Konfucius’ tanker, idet Konfucius stort set intet nedskrev selv.
