Wang Hongwen (1935-1992): Wang Hongwen var medlem af den såkaldte 2.firebande, der blev arresteret i forbindelse med Maos død og Hua Guofengs magtovertagelse i 1978.
Wang Juntao (f. 1962): Wang Juntao tog aktivt del i demonstrationerne i 1976 i forbindelse med qingming-festivalen. Sidenhen var han også aktiv i oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Efter demonstrationerne i 1989 blev han idømt 13 års fængsel. Han blev dog løsladt i 1994, hvorefter han med myndighedernes velsignelse drog i exil i USA.
Wei Jingsheng (f. 1950): Wei Jingsheng er en af Kinas kendeste systemkritikere. Efter at have været en ledende figur i demokratibevægelsen i 1978, blev han i 1979 arresteret og idømt 15 års fængsel. Han blev løsladt i 1993. Allerede året efter blev han igen fængslet og dømt for forsøg på at omstyrte regeringen. Straffen var denne gang 14 års fængsel. I 1997 blev han løsladt, hvorefter han blev sendt i politisk asyl i USA.
Wen Jiabao (f. 1942): Han er født i byen Tianjin. Han har en doktorgrad i geologi. Wen Jiabao blev i 1965 medlem af kommunistpartiet. Fra starten af 1980erne har han gjort politisk karriere. I starten i tæt samarbejde med Zhao Ziyang. Han er således kendt for at stå ved Zhao Ziyangs side, da den talte til studenterne under oprøret op Den Himmelske Freds Plads i 1989. Efter 1989, hvor Zhao Ziyang mistede sine politiske poster, fortsatte han sin politiske karriere. I 2003 blev han således premierminister i Kina.
Wu Bangguo (f. 1941): Højtstående medlem af Kinas Kommunistiske Parti.
Xi Jinping (f. 1953): Han er søn af en af grundlæggerne af folkets befrielseshær. Xi Jinping har en samfundsvidenskabelig universitetseksamen. Han startede sin politiske karriere i Fujian-provinsen. Siden 2007 har han tilhørt topledelsen i Kinas Kommunistiske Parti. Han er i dag vicepræsident og står (i 2010) som den sandsynlige efterfølger til Hu Jintao på præsidentposten.
Xianfeng Wang (f. 1951): Xiangfeng Wang er kinesisk forfatter. Hun er bosiddende i Danmark. Hun har udgivet erindrigsbøgerne ”Den farefulde klippetop” og ”Vinterdrømme”.
Xu Wenli (f. 1943): Xu Wenli er en af Kinas mest kendte dissidenter. Han var i 1978 en af grundlæggerne af demokratibevægelsen. I 1981 blev han arresteret og idømt 12 års fængsel. Efter løsladelsen fortsatte han sine politiske aktiviteter. I 1998 var han med til at grundlægge Kinas Demokratiske Parti. En handling der medførte en fængselsdom på 13 år. I 2002 blev han løsladt og udvandrede til USA.
Yang Shangkun (1907-1998): Yang Shangkun var fra 1926 medlem af Kinas Kommunistiske Parti, og han deltog i Den lange March 1934-35. Yang Shangkun var Kinas præsident 1988-1993.
Yao Wenyan (1931-2005): Yao Wenyan var medlem af den såkaldte 2.firebande, der blev arresteret i forbindelse med Maos død og Hua Guofengs magtovertagelse i 1978.
Yuan Shikai (1859-1916): Yuan Shikai overtog præsidentposten efter Sun Yat-sen. Hurtigt herefter forsøgte han at omdanne Kina til en diktaturstat med sig selv i spidsen. Det kulminerede med, at han i 1915 lod sig krone til kejser.
Zhang Chunqiao (1917-2005): Zhang Chunqiao var medlem af den såkaldte 2.firebande, der blev arresteret i forbindelse med Maos død og Hua Guofengs magtovertagelse i 1978.
Zhao Ziyang (1919-2005): Zhao Ziyang oplevede som mange andre Deng-tilhængere at blive udrenset under kulturrevolutionen. Efter Deng Xiaopings magtovertagelse blev han ministerpræsident i 1979. I 1987 blev han udnævnt til generalsekretær for Kinas kommunistiske Parti. I forbindelse med demonstrationerne på Den himmelske freds Plads i 1989 forsøgte han at gå i dialog med studenterne. Han advarede studenterne om, at forsatte demonstrationer kunne medføre blodsudgydelser Dette medførte, at han blev frataget alle sine poster i partiet. Siden har han været betragtet som en slags symbol på politiske reformer. I forbindelse med 50 års jubilæet for den socialistiske revolution i 1999, gik der rygter om, at Zhao Ziyang var blevet flyttet ud af Beijing for at undgå, at hans tilstedeværelse kunne udløse en ny demokratibevægelse. I 2009 udkom bogen ”Prisoner of the State – the secret journal of Premier Zhao Ziayang”. Heri beskriver Zhao bl.a. beslutningsprocessen der forte frem til massakren på Den Himmelske Freds Plads I 1989. Bogen er siden blevet betegnet som Zhaos politiske testamente.
Zhou Enlai (1899-1976): Zhou Enlai blev medlem af Kinas kommunistiske Parti allerede i 1920’erne og deltog i Den lange March. Fra 1954 blev han en af Maos nærmeste og mest fortrolige medarbejdere. – Også i den kinesiske befolknings bevidsthed havde han en særlig status. Børn refererede ofte til ham som ”onkel Zhou”. Han beskæftigede sig hovedsageligt med udenrigspolitik og var derfor hovedkraften bag topmødet mellem Mao og Nixon i 1972. Efter kulturrevolutionen blev han helt naturligt anset for at være Maos efterfølger, men han døde ca. 9 måneder før Mao.
Zhu Rongji (f. 1929). Zhu Rongji kom ind i topledelsen i 1991, hvor han blev udnævnt som vice-premierminister. I 1998 blev denne post byttet ud med posten som premierminister. Her afløste han Li Peng. Han har det økonomiske område som speciale. I denne funktion er det lykkedes for ham at få tæmmet den kinesiske inflation. Han beklædte premierministerposten frem til 2003.
Wang Juntao (f. 1962): Wang Juntao tog aktivt del i demonstrationerne i 1976 i forbindelse med qingming-festivalen. Sidenhen var han også aktiv i oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Efter demonstrationerne i 1989 blev han idømt 13 års fængsel. Han blev dog løsladt i 1994, hvorefter han med myndighedernes velsignelse drog i exil i USA.
Wei Jingsheng (f. 1950): Wei Jingsheng er en af Kinas kendeste systemkritikere. Efter at have været en ledende figur i demokratibevægelsen i 1978, blev han i 1979 arresteret og idømt 15 års fængsel. Han blev løsladt i 1993. Allerede året efter blev han igen fængslet og dømt for forsøg på at omstyrte regeringen. Straffen var denne gang 14 års fængsel. I 1997 blev han løsladt, hvorefter han blev sendt i politisk asyl i USA.
Wen Jiabao (f. 1942): Han er født i byen Tianjin. Han har en doktorgrad i geologi. Wen Jiabao blev i 1965 medlem af kommunistpartiet. Fra starten af 1980erne har han gjort politisk karriere. I starten i tæt samarbejde med Zhao Ziyang. Han er således kendt for at stå ved Zhao Ziyangs side, da den talte til studenterne under oprøret op Den Himmelske Freds Plads i 1989. Efter 1989, hvor Zhao Ziyang mistede sine politiske poster, fortsatte han sin politiske karriere. I 2003 blev han således premierminister i Kina.
Wu Bangguo (f. 1941): Højtstående medlem af Kinas Kommunistiske Parti.
Xi Jinping (f. 1953): Han er søn af en af grundlæggerne af folkets befrielseshær. Xi Jinping har en samfundsvidenskabelig universitetseksamen. Han startede sin politiske karriere i Fujian-provinsen. Siden 2007 har han tilhørt topledelsen i Kinas Kommunistiske Parti. Han er i dag vicepræsident og står (i 2010) som den sandsynlige efterfølger til Hu Jintao på præsidentposten.
Xianfeng Wang (f. 1951): Xiangfeng Wang er kinesisk forfatter. Hun er bosiddende i Danmark. Hun har udgivet erindrigsbøgerne ”Den farefulde klippetop” og ”Vinterdrømme”.
Xu Wenli (f. 1943): Xu Wenli er en af Kinas mest kendte dissidenter. Han var i 1978 en af grundlæggerne af demokratibevægelsen. I 1981 blev han arresteret og idømt 12 års fængsel. Efter løsladelsen fortsatte han sine politiske aktiviteter. I 1998 var han med til at grundlægge Kinas Demokratiske Parti. En handling der medførte en fængselsdom på 13 år. I 2002 blev han løsladt og udvandrede til USA.
Yang Shangkun (1907-1998): Yang Shangkun var fra 1926 medlem af Kinas Kommunistiske Parti, og han deltog i Den lange March 1934-35. Yang Shangkun var Kinas præsident 1988-1993.
Yao Wenyan (1931-2005): Yao Wenyan var medlem af den såkaldte 2.firebande, der blev arresteret i forbindelse med Maos død og Hua Guofengs magtovertagelse i 1978.
Yuan Shikai (1859-1916): Yuan Shikai overtog præsidentposten efter Sun Yat-sen. Hurtigt herefter forsøgte han at omdanne Kina til en diktaturstat med sig selv i spidsen. Det kulminerede med, at han i 1915 lod sig krone til kejser.
Zhang Chunqiao (1917-2005): Zhang Chunqiao var medlem af den såkaldte 2.firebande, der blev arresteret i forbindelse med Maos død og Hua Guofengs magtovertagelse i 1978.
Zhao Ziyang (1919-2005): Zhao Ziyang oplevede som mange andre Deng-tilhængere at blive udrenset under kulturrevolutionen. Efter Deng Xiaopings magtovertagelse blev han ministerpræsident i 1979. I 1987 blev han udnævnt til generalsekretær for Kinas kommunistiske Parti. I forbindelse med demonstrationerne på Den himmelske freds Plads i 1989 forsøgte han at gå i dialog med studenterne. Han advarede studenterne om, at forsatte demonstrationer kunne medføre blodsudgydelser Dette medførte, at han blev frataget alle sine poster i partiet. Siden har han været betragtet som en slags symbol på politiske reformer. I forbindelse med 50 års jubilæet for den socialistiske revolution i 1999, gik der rygter om, at Zhao Ziyang var blevet flyttet ud af Beijing for at undgå, at hans tilstedeværelse kunne udløse en ny demokratibevægelse. I 2009 udkom bogen ”Prisoner of the State – the secret journal of Premier Zhao Ziayang”. Heri beskriver Zhao bl.a. beslutningsprocessen der forte frem til massakren på Den Himmelske Freds Plads I 1989. Bogen er siden blevet betegnet som Zhaos politiske testamente.
Zhou Enlai (1899-1976): Zhou Enlai blev medlem af Kinas kommunistiske Parti allerede i 1920’erne og deltog i Den lange March. Fra 1954 blev han en af Maos nærmeste og mest fortrolige medarbejdere. – Også i den kinesiske befolknings bevidsthed havde han en særlig status. Børn refererede ofte til ham som ”onkel Zhou”. Han beskæftigede sig hovedsageligt med udenrigspolitik og var derfor hovedkraften bag topmødet mellem Mao og Nixon i 1972. Efter kulturrevolutionen blev han helt naturligt anset for at være Maos efterfølger, men han døde ca. 9 måneder før Mao.
Zhu Rongji (f. 1929). Zhu Rongji kom ind i topledelsen i 1991, hvor han blev udnævnt som vice-premierminister. I 1998 blev denne post byttet ud med posten som premierminister. Her afløste han Li Peng. Han har det økonomiske område som speciale. I denne funktion er det lykkedes for ham at få tæmmet den kinesiske inflation. Han beklædte premierministerposten frem til 2003.
