PÅ SPORET AF KINA                             www.zhonggguo.dk
  • Om bogen og siden
  • Det kinesiske sprog
  • Who is who in China?
    • Navne A-E
      • Navne F-J
        • Navne K-O
          • Navne P-T
            • Navne U-Å
            • Kronologi
              • Folkerepublikken Kina efter 1989
                • Folkerepublikken Kina 1949-1989
                  • Republikken Kina 1911-1949
                    • Kejserdømmet Kina
                    • Billeder
                    • Tekster: DEL 1
                    • Tekster: DEL 2
                    • Tekster: DEL 3
                    • Links
                    • Bøger, film mm.
                    • Nyheder på zhongguo.dk
                      • Januar 2012
                        • December 2011
                          • November 2011
                            • Oktober 2011
                              • September 2011
                                • August 2011
                                  • Juli 2011
                                    • Juni 2011
                                      • Maj 2011
                                        • April 2011
                                          • Marts 2011
                                            • Februar 2011
                                              • Januar 2011
                                                • December 2010
                                                  • November 2010
                                                    • Oktober 2010
                                                      • September 2010
                                                        • August 2010
                                                        • Skrevet om bogen
                                                        • Kommentarer til siden
                                                        • For særligt indbudte
                                                        SEPTEMBER 2010
                                                        Øget kontrol med mobiltelefoner i Kina: Kinas 814 mio. mobiltefonejere
                                                        vil i fremtiden opleve stramninger i form af mere kontrol. Det betyder bl.a., at alle, der for fremtiden køber en mobiltelefon, skal lade sig registrere med navn. Ligesom man for fremtiden skal vise id-kort ved køb af en telefon eller et sim-kort. Alle, der i dag har en mobiltelefon, skal lade sig registrere inden den 1. januar 2013. Gør de ikke det, bliver deres telefon simpelthen lukket! - Hvorfor denne strammere kurs? Forklaringen skal nok findes i, at en meget stor del mobiltelefonerne også bruges til at gå på internettet med. Det anslåes, at 75% af de 200 mio. mobiltelefoner, der ejes af unge under 25 år også bruges til at surfe på nettet med. - Ifølge China Daily siger en embedsmand fra Ministeriet for industri- og informationsteknologi, Wang Lijian, at indgrebet skal stoppe spam samt netbaseret pornografi og misbrug. - Men mon ikke indgrebet også skal vanskeliggøre adgangen til regeringskritisk materiale? De nye regler gælder også udlændinge, der er bosat i Kina samt turister, hvis de fx får behov for at købe et sim-kort under deres rejse i Kina. De nye kinesiske regler er ikke internationalt enestående. Tilsvarende regler gælder således også i fx Tyskland.
                                                        (Kilde: China Daily, Ritzau, AFP, TV2-nyhederne den 1/9 2010)
                                                        En lille dame med stor succes: Hver eneste dag er der lange køer foran den danske pavillion ved EXPO 2010 i Shanghai. Undertegnede var heldig kun at stå i kø i ca. 45 minutter blandt lutter kinesere. For Kineserne er hovedattraktionen ikke bycykler (det har de nemlig også selv, fx i Hangzhou), 'danish design', danske småkager eller smørebrød (det sidste kan købes i pavillionen til overpriser). Nej hovedattraktionen er Den Lille Havfrue. Alle kinesere store som små kender nemlig H.C. Andersen og historien om den lille havfrue. Igennem mange år har H.C. Andersen været nærmest obligatorisk læsestof i de kinesiske skoler.Til dato har ca. 6 mio mennesker har set Den Lille Havfrue. - Fortsætter denne tendens frem til den 31. oktober, hvor EXPO 2010 lukker, kan tallet måske nå op mellem 8 og 9 mio. gæster. Med disse besøgstal burde turisterhvervet være lykkelige, men sådan forholder det sig ikke. Tue Paarup fra turismetænketanken Tourism Intelligence Institute, siger således: "...Kina er et umodent tourismemarked, hvor man rejser for at få et billede ved de store seværdigheder, og man forsøger at nå så mange steder  som muligt på turen. Nu har vi sendt vores største seværdighed til Kina - hvorfor skulle kineserne dog rejse til Danmark efter EXPO'en? De har jo allerede set det ypperste, vi med kinesiske øjne har at byde på...". Skulle man følge denne tankegang! Hvad skulle vi så have sendt? Forslag modtages gerne! - Lise Lyck, der er leder af Center for Turisme på CBS, ser noget anderledes på det. Hun mener bestemt, at havfruebesøget vil stimulere interessen for at besøge Danmark. Således siger hun "... - Der vil sikkert være nogle kinesere, der tænker, at når de har set havfruen i Shanghai, så behøver de ikke at komme til Danmark. Hvis vi bare lader EXPO'en stå alene, er der risiko for, at havfruens besøg ender som en forbier...". Derfor skal der ifølge Lise Lyck fortsat informeres om Danmark i Kina.
                                                        (Tal og udtalelser er hentet fra
                                                        www.dr.dk den 3. sept. 2010) 
                                                        Et kik ind i den danske pavillion i Shanghai (Foto: Jens-Peter Fage Madsen)
                                                        De fleste kinesere tænker på familiens behov når de forbruger: En undersøgelse fra Synovate  der blev offentliggjort onsdag den 1/9 2010 viser dette: Undersøgelsen (Media Atlas China) viser nemlig, at 77% af de adspurgte i Kinas mest udviklede byer (fx Beijing og Shanghai) svarede, at familiens behov spiller en stor eller meget stor rolle, når de køber ind. Det bør man tage hensyn til i sin markedsgføring, siger Steve Garton, der er mediedirektør i Synovate. Det kinesiske detailsag er steget 17,9% det seneste år. 
                                                        Pilotskandale under opsejling i Kina?: En flyulykke i august, hvor 42 mennesker blev dræbt, har fået de kinesiske myndigheder til atter at rette fokus på piloternes kvalifikationer. Det er kommet frem, at ca. 200 piloter i 2008 og 2009 er mistænkt for have pyntet på deres CV for at få en job. Mange af dem har en militær pilotuddannelse, men er skiftet til den civile luftfart uden yderligere uddannelse. Dertil kommer, at mange piloter har skrevet flere flyvetimer på CV'et, end de i virkeligheden har fløjet. Op mod halvdelen af de piloter, der har (haft) problematiske papirer, er ansat ved Henan Airline, der netop ejer det fly, der forulykkede i august. Myndighederne har nu varslet, at turen nu også er kommet til at undersøge, om andet luftpersonel ( så som flymekanikere, flyveledere mm.) har orden i deres papirer. Når myndighederne denne gang sætter hårdt mod hårdt, skyldes det, at tilsvarende problemer er konstateret flere gange siden en stor skandale i 2007. Også her konstaterede man svindel med piloternes papirer.
                                                        (Kilde:
                                                        www.thestandard.com.hk 7/9 2010 og www.jp.dk 6/9-2010)
                                                        Xing Xing skaber efter sin død krise mellem Kina og Japan: Den 14 årige han-panda Xing Xing afgik den 7. september 2010 ved døden i  zoologisk have i den japanske by Kobe. Oprindeligt blev Xing Xing (der også kendes under navnet Kou Kou) udlånt til Japan i et forsøg på at forbedre forholdet mellem de to lande. Da Xing Xing blev udlånt til Kobe Oji Zoo i 2002, skete det under stor mediebevågenhed. Hu Jintao udtalte i 2008 (i forbindelse med at en japansk han-panda døde), at traditionen med at udlåne pandaer gik helt tilbage til Tang-dynastiet i det 7. århundrede. Videre sagde han: "Store pandaer er meget populære hos japanerne, og de er et symbol på venskabelige bånd mellem Kina og Japan". Tilbage i 2002 var formålet med at udlåne Xing Xing også, at han skulle bidrage til videreavl af pandaer i Japan. Man håbede på, at Xing Xing kunne gøre japanernes hun-panda Tan Tan drægtig. Det lykkedes faktisk to gange. Første gang blev ungerne deværre dødfødte. I det andet tilfælde døde ungerne kort tid efter fødslen. Så missionen er ikke lykkedes. Efter dødsfaldet vil Kina sende et eksperthold til Japan for at finde ud af, hvad der er sket. Japanerne siger, at Xing Xing døde som følge af et hjerteanfald under en operation, hvor der skulle udtages sæd. Kineserne hævder modsat, at Xing Xing døde som følge af  overdosis bedøvelse. Fra Kinesisk side tales der om at kræve en erstatning på 500.000 US$ (ca. 2.9 mio. kr. efter dagens kurs). Sidste kapitel er ikke skrevet i den sag! - www.zhongguo.dk vil følge op på sagen.
                                                        Verdens panda-bestand er i dag på ca. 1.600 vildtlevende pandaer. Dertil kommere ca. 300 pandaer, der lever i zoologiske haver, dyre-parker eller bruges i forbindelse med avlsforsøg.
                                                        (Kilde: www.telegraph.co.uk den 13/9-2010, China Daily den 13/9 2010, nyhederne.tv2.dk den 13/9 2010) 
                                                        Børn er et dyrt bekendtskab i Kina: Hjemmesiden www.sina.com har igangsat en diskussion om, børnefamiliernes økonomiske forhold i Kina. Dette har affødt en mængde indlæg, der næsten alle slår fast, at det er meget dyrt at have børn i Kina. Familier med almindelige indkomster bruger således omkring 100.000 yuan på deres børn inden de evt. starter med at læse på universitetet. Rigere familier kan sagten bruge op mod 300.000 yuan i den sammne periode. En netbruger, der kalder sig 'lieren 002'  skriver således, at han har brugt følgende beløb på sit barn: 
                                                             - 80.000 yuan på børnehave
                                                             - 132.000 yuan på skole (under- og mellemskole)
                                                             - 144.400 yuan på forsikringer 
                                                        Chang Li, der underviser i engelsk ved en mellemskole, fortæller, at hun fører regnskab over, hvad hendes 2 år gamle datter indtil nu har kostet hende. Hun fortæller: "Fra det øjeblik hun (dvs. datteren) kunne kravle, blev hun sendt på 'Gymboree early lerning center', hvor hun får mulighed for at udforske sine potentialer gennem  spil, musik og kunst. Fra det første hold hun gik på og indtil nu har jeg brugt 12.000 yuan". Men allerede under graviditeten var datten kilde til udgifter. Hun købte således vitaminpiller samt specielt tøj, der kunne holde radioaktiv stråling ude. Tøjet kostede 400 yuan. Efter fødslen har Chang brugt penge på importeret mælkepulver (160 yuan pr. dåse) og bleer (100 yuan pr. pakke). Det er derfor ikke overraskende, at Chang slår fast, at hendes datter er hendes absolut største udgift. I fremtiden venter yderligere store udgifter. Senere på året skal datteren nemlig starte i børnehave. Det kommer til at koste 20.000 yuan for de 3 år, hun skal gå i børnehaven. Dertil kommer, at Chang skal regne med at bruge 1000 yuan om måneden til barnets mad, bøger og legetøj. Trods de mange udgifter slår Chang fast, at "intet kan sammenlignes med den lykke en mor oplever ved at se sin datter vokse op". Kinesiske forældre bliver pga. af de mange udgifter til børnene i medierne ofte omtalt under betegnelsen 'børne-slaver'. De mange udgifter til børn er også et signal til regeringen om, at der ikke er lige adgang til uddannelse i Kina. Regeringen har allerede varslet, at den frem mod 2020 vil bruge langt flere penge på uddannelse. I 2012 agter den kinesiske regering således at bruge 4% af BNP på uddannelsessektoren. 
                                                        (Kilde: China Daily den 18. sept. 2010)
                                                        Mukden-episoden mindes: den 18. september er det 79-året for den såkaldte Mukden-episoden, der varslede optakten til japans angreb på og besættelse af Kina. Byen Mukden kaldes i dag Shenyang. Den 18. september 1931om aftenen gennemførte jo japanske officerer et sabotage mod en jernbane ved byen Mukden/Shenyang. Det førte til kamphandlinger mellem kinesiske og japanske tropper. Efterfølgende hævdede japanerne, at Kina bar ansvaret for det skete. Derfor blev flere japanske tropper sendt til Manchuriet. I 1932 førte det til en japansk besættelse af Manchuriet, som blev udråbt som japansk lydstat under navnet Manchukuo. Med base i Manchuriet gennemførte den japanske hær sin ekspansionspolitik og besatte store dele af Kina. Kinas sidste kejser, Pu Yi, var i perioden fra 1934 til 1945 kejser over Manchukuo. Mukden episoden omtales for øvrigt i Tintin hæftet "Den blå lotus".
                                                        (Kilde:
                                                        www.sina.com den 17/9 2010)

                                                                                    Billedet tv.: Forsiden af Hergés Tintin-hæfte 'Den blå lotus', hvori Mukden episoden spiller en rolle
                                                                                    Billedet th.: Japanske tropper på vej ind i Mukden / Shenyang
                                                        Kina og Japan i åben strid. En konflikt der startede den 7. september 2010 med at en kinesisk trawler befandt sig nord for nogle ubeboede øer, der ligger mellem Japan og Taiwan. Kineserne kalder øerne Diaoyu, mens japanerne kalder dem Senkaku. I dag er øerne kontrolleret af Japan, men såvel Kina som Taiwan mener, at øerne retteligt tilhører dem. Den kinesiske trawler, der befandt sig nær øerne, blev stoppet af tre japanske patruljebåde. De beordrede den kinesiske trawler til at forlade området. Da kineserne åbenbart ikke var til sinds at efterkomme ordren, tilspidsedes situationen. Fra japansk side hævdes det, at den kinesiske trawler påsejlede to af patruljebådene. Det benægtes fra kinsisk side. De japanske kystvagter arresterede den kinesiske kaptajn. Det lyder således fra den japanske kystvagt "... vi arresterede tidligt onsdag den 41-årige kaptajn på grund af mistanke om forulempelse af embedsmænd i funktion...". Skulle kaptajnen blive dømt for dette, kan det medføre en straf på op på tre års fængsel. Fra kinesisk side reagerede man skarpt på arrestationen af kaptajnen. En kinesisk talsmand, Jiang Yu, sagde således, at  de japanske myndigheder skal blande sig udenom, hvad de kinesiske fiskere foretager sig ved Diaoyu. - Og fortsætter hun: "... vi holder et vågent øje med udviklingen og forbeholder os retten til at svare yderligere igen ...". Den 20. september blev situationen yderligere skærpet, da en japansk dommer forlængede varetægtsfængslingen af den japanske kaptajn (skibet og den øvrige besætning var på dette tidspunkt frigivet). Den kinesiske reaktion har været meget skarp. En talsmand fra udenrigsministeriet siger således: "...Kina kræver, at Japan øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader kaptajnen ... Hvis Japan hårdnakket klamrer sig til sin egen kurs og insisterer på at begå den ene fejltagelse efter den anden, så vil Kina foretage modtræk. Konsekvenserne er født af den japanske side...". Siden konfliktens start er den japanske ambassadør i Beijing fem gange blevet indkaldt til 'kammeratlige samtaler' med repræsentanter fra den kinesiske regering. Fra japansk side har man opfordret til at tage situationen med ro. Det kinesiske nyhedbureau Xinhua  kan imidlertid berette om demonstrationer foran den japanske ambassade i Beijing. Demonstranterne medbringer her bannere med tekster som "... Japan, forsvind fra Diaoyu-øerne...", "... boykot japanske varer..." og "... vi må ikke glemme vores nationale ydmygelse, vi må ikke glemme 18. september...". Sidstnævnte refererer til Mukden-episoden (se artiklen ovenfor).
                                                        Kilde: Radio86.com den 8. september 2010 og den 20. september 2010)  

                                                        Handler trawler-konflikten i virkeligheden om gas? Mange har undret sig over, hvordan en banal konflikt om en trawler og en søkaptajn, der muligvis blev hidsig, har kunnet udvikle sig på denne måde. - Der er nok mange svar på spørgsmålet: Den historisk betingede konflikt!, Japansk frustration over at blive overhalet af Kina på det økonomiske område og lignende forklaringer kan ses i de internationale medier. - Men det er nok ikke hele forklaringen. Forklaringen skal måske snarere findes i en ressource-konflikt mellem de to lande. - I nærheden af Diaoyu-øerne findes der et stort gasfelt (se kortet nedenfor), som begge de to lande gerne vil have råderet over. Gasfeltet hedder Chunxiao-feltet (i Kina) og  Shirakaba (i Japan). Det menes at rumme en energimængde, der svarer til over 30 mia. tønder olie. I 2008 blev de to lande enige om, at udvinde ressourcerne i fællesskab. Man aftalte, at Kina skulle stå for gasudvingen bl.a. vha. japansk kapital. På denne måde ville både Kina og Japan få del i de ressourcer, der ligger i feltet. Dengang så man den kinesisk-japanske gas-aftale om Chunxiao-feltet som et stort skridt mod udsoning mellem de to hovedfjender. Siden den 7. september har de japanske myndigheder forsøgt at forhinde kinesiske skibe i at bringe udstyr til gasfeltet, og de fortsatte forhandlinger om feltets fremtid er aflyst fra kinesisk side.  
                                                        USA ønsker trawler-striden løst: Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton har forsøgt at bidrage til en løsning af trawlerstriden mellem Kina og Japan. Hun har således opfordret de to parter til at mødes til direkte forhandlinger i forbindelse med 2015-mødet i New York. Clintons bestræbelser har imidlertid ikke ført til en bedring af forholdet mellem de to lande. Kina har nemlig afvist mødet med Japan. Faktisk er konflikten blevet skærpet, idet de kinesiske myndigheder har arresteret fire japanere, som de mistænker for ulovlig indtrængen i et militært område. Dvs. spionage. Det kinesiske nyhedsbureau siger således: ”… Sikkerhedsmyndighederne i Shijiazhuang, hovedstaden i Hebei, har taget lovmæssige skridt overfor de fire personer efter at have modtaget rapporter om deres ulovlige aktiviteter…”.
                                                        Kilde:
                                                        www.wtop.com og www.dr.dk den 23. sept. 2010)
                                                        Obama vil have en styrket yuan: USA's økonomiske problemer og ikke mindst den dårlige amerikanske konkurrenceevne får Obama til endnu engang at kræve, at den kinesiske yuan/Renminbi (RMB) opskrives ift. $. I dag skal man betale 6,7 yuan for at erhverve sig 1 $. Det amerikanske synspunkt har gennem flere år været, at yuan'en burde opskrives, fordi dens værdi i dag ligger langt under dens naturlige markedsværdi. Den lave yuan betyder ifølge amerikanerne, at Kina får en konkurrenceevnefordel. For den amnerikanske præsident betyder det, at det bliver svært at skabe mange nye arbejdspladser frem mod midvejsvalget i november måned. Her må man huske på, at selv om Obama ikke selv er på valg ved midtvejsvalget, giver det et fingerpeg om hans og demokraterne øjeblikkede styrke ift. republikanerne (og 'tepotte-bevægelsen). Den kinesiske regering er allerede en gang gået med til at påvirke yuan'ens værdi. Det skete i juni 2010, hvor man inmdførte en mere fleksibel kurs for den kinesiske valuta. Sidenhen er yuan'ens værdi steget med ca. 1.8%.
                                                        (kilde:
                                                        www.seekingalpha.com, www.borsen.dk og grundbogen s. 173)
                                                        Den kinesiske kaptajn løsladt: Den japanske anklagemyndighed har den 24. september besluttet at løslade den kinesiske kaptajn og sende ham retur til Kina. Samtidig er alle anklager mod kaptajnen droppet. Oplysningerne kommer fra den japanske radiokanal NHK. - Om dette også kommer til at betyde, at de fire japanere, der blev anklaget for ulovlig indtrængen i et militært område, også løslades, vides endnu ikke. Såvel Kina som Japan håber sandsynligvis på, at kaptajnens løsladelse hurtigt vil føre til en normalisering af forholdet mellem de to nabolande. Den kinsiske kaptajn ses her efter sin løsladelse.
                                                        Kina rissikerer straftold ved eksport til USA: Repræsentanternes Hus har med 348 stemmer mod 79 besluttet at straffe Kina for at ikke at revaluerere sin valuta. Målet med straftolden er, at den skal neutralisere den lave kurs på yuan (set med amerikanske briller: for lave kurs). Demokraten Nancy Pelosi siger således: " ...Vi gør dette, fordi der kunne skabes en million amerikanske job, hvis den kinesiske regering fjernede sin hånd fra vægten (dermed mener hun, at den kinesiske regering ikke pressede kursen ned) ...". Videre fortsætter hun " ...Vi forstår, at det amerikansk-kinesiske forhold er vigtigt på alle måder - kulturelt, politisk, diplomatisk, økonomisk og kommercielt - men vi er nødt til at få dem til at følge reglerne ...". Kineserne siger omvendt, at en straftold er et klart brud på WTO's regler. Præsident Obama har valgt ikke at kommentere beslutningen. Straftolden bliver sandsynligvis aldrig realiseret, idet det vil kræve, at der også er flertal for det i Senatet, hvilket der ikke er meget, der tyder på.
                                                        (Kilde: Børsen (
                                                        www.boersen.dk) den 2. oktober 2010, Ritzau/AFP)